29 april, 2006

Morbid underholdning

Ha! Det her er sjovt! Især hvis man sidder og keder sig på sit arbejde, og trænger til en lille sludder med en afdød. Sådan er livet jo tit. Og de døde sidder jo alligevel bare og triller tommelfingre og venter på at der er nogen, der påkalder dem.

Så kig forbi på askthedead.com og spørg om alt det, du gerne vil vide. Men husk at være høflig, ellers bliver de kede af det. Da jeg skrev »this sucks« fordi de svarede at George Bush stadig ville være præsident om et år, svarede de »sorry« - det er da sjovt!

25 april, 2006

Mig og de kendte...

»Nå hvordan var det så at hænge ud med alle de (andre) kendte?« bliver der spurgt. Jeg går ud fra, at der menes Red Hot Chili Peppers koncrten i søndags. Svar kommer her:

Det var fedt!

Altså, det der med de kendte var jo mest sådan en kuriøs biting - jeg stod fx lige mellem kronprinsen og Jesper Binzer, men alt det var jo ligegyldigt, for to meter foran mig stod én af universets mest sexede mænd... Ja, det er Anthony Kiedis, jeg taler om. Pyyyyh...

Selve koncerten var som sådan okay, men det var ikke sådan helt vildt WOW som det er nogen gange. Der var lidt for meget fumleri og for lange pauser mellem numrene, og det var som om, der ikke var nok fut under publikum. Men det VAR fedt, og jeg fik spildt øl ud over kronprinsens bodyguard, så alt i alt var det en yderst herlig aften.

Det er da rigtigt, at der var mange kendisser. Men alt det er jo så inderligt ligegyldigt når der står en smuk mand med bare arme og FYRER den af på scenen.

23 april, 2006

Fuck det...

Det skider jeg på. Når jeg bliver voksen vil jeg giftes med Anthony Kiedis!

Og ja, det var en fed koncert, og ja, han er så fucking lækker, at man ikke aner hvad man skal stille op med sig selv.

End of story...



PS: Jeg er fuld. Undskyld :)

19 april, 2006

Dyr med tøj på...

Da jeg var barn fik jeg at vide, at jeg ikke måtte give katten dukketøj på og køre den rundt i min dukkevogn, fordi det var synd for katten og imod dens natur (som åbenbart var at ligge og sove i vindueskarmen og hvæse, når dukkevognen kom for tæt på...)

Dén slags formaninger har indehaveren af hjemmesiden Kitchypoochie åbenbart aldrig fået af sine forældre, for hun (jeg er ret sikker på at det er en kvinde – subsidiært en voldsomt homoseksuel mand) har tilsyneladende banket en vældig forretning op på at sælge tøj og tilbehør til kæledyr, der ikke alene er grimt og usmageligt, men efter min mening tangerer dyremishandling.

Se blot på de arme kræ herunder. Man kan ligefrem se at de tænker »Din fucking bitch! Hvis jeg var en pittbull, så var du flænset til døde nu!«




Jeg kender faktisk en lille hund, som er nødt til at have tøj på, når det er koldt, fordi hun ikke har noget pels på kroppen. Men hun er altid værdigt og respektfuldt påklædt. Ikke noget fake pels og blim blim. Gad vidst hvordan de der hunde-ejere egentlig selv går klædt...

16 april, 2006

Ode til Andreas Wilson

Oh, Andreas Wilson, du fagre!

Din skønhed og sexappeal overgår alt, du højt besungne yngling.

Dine læbers fylde, dine øjnes glans...

... fuck det, han er for lækker!!!

Og, nå ja, så er han en aldeles fremragende skuespiller.


15 april, 2006

På Roskilde...

Ja sådan hedder det jo. Det er unødvendigt at udspecificere, alle ved, hvad det handler om. Og i år kommer både Bob Dylan og Roger Waters på Roskilde.

Undskyld, men plejer der ikke kun at være ét afdanket vrag pr. festival?! Hvad bliver det næste? Friskopgravede lig på scenen?!

Sidste år var det Brian Wilsons tur til at sole sig i fordums hæder på Orange Scene. Og Ozzys, til dels, men det var faktisk en god koncert, og desuden bitcher man bare IKKE over Ozzy. Og bevares, jeg anerkender til dels de bedagede herrers eksistensberettigelse på Roskilde set ud fra et musikhistorisk synspunkt, men hånden på hjertet, er det ikke som om, saften for alvor er presset ud af dén citron?

Lad os starte med Bob Dylan. Sidst han gæstede landet spillede han i min fødeby, Aalborg. Og gudhjælpemig om ikke fjolset beordrer baren lukket under koncerten... Dét gider jeg ikke engang kommentere!

Og Brian Wilson. Som blev verdensberømt på at synge »Good, good, gooood, good vibrations« og andre åndfuldheder i Beach Boys. Så bliver han tosset og er helt ude af billedet i mange, mange år. Indtil han langt om længe og under stort postyr udgiver en plade... som nu fylder 2/3 af hylderne i Accord. Det er sguda komisk! Pressedækningen var så massiv, at man skulle tro, det var Kristi Genkomst. Og et år senere er alle køberne lusket ned til deres lokale brugt-dealer med den. »Smile«, ja flot – du har lort på tænderne...

Og Roger Waters. Hvorfor er det lige at han skal stå og spille hele »Dark Side Of The Moon«?En plade, som er lige så gammel som mig? Hvorfor ikke bare sætte et par timer af til at spille albummet, sætte et psykedelisk lysshow i gang og uddele gratis LSD, og så bruge hans honorar på noget ordentligt?!

Måske er det fordi, jeg aldrig nogensinde har fattet meningen med Pink Floyd. Eller med Bob Dylan. Eller Brian Wilson for den sags skyld.

Eller også er det fordi, jeg føler mig en anelse skuffet. For bare fordi man engang var sej og kunne synge røven ud af bukserne, eller skrive sange, som fik folk til at holde op med at gå i krig, så betyder det jo ikke nødvendigvis at man stadig er det. Det ville svare til at sætte Preben Elkjær på landsholdet bare fordi, han var god engang...

Nå, der er heldigvis andre gode bands på Roskilde. Bands hvor medlemmerne kan stå selv, uden brug af hjælpemidler af den ene eller anden slags. Og jeg vil ved gud hellere se et obskurt, estisk band, der spiller drejelire og banjo, men som gør det med mod, overbevisning og nerve, end jeg vil stå og se på en gammel, mavesur stodder, mens jeg tænker på, at det godtnok ikke er helt godt, det han har gang i nu, men at han fandme sparkede røv i '73...


»Gudskelov! Jeg skal ikke spille samtidig med Franz Ferdinand!«

»Hvorfor har du ikke bitchet over Gun's N'Roses, er det fordi, du synes, det er ok at de kommer, hva' hva' hva?« Næh. Det er lige så latterligt. Men jeg regner ikke med at de nogensinde dukker op. Faktisk vil jeg godt vædde en stor, kold fadøl på at de ikke gør. Men hvis de mod forventning skulle dukke op, skal jeg nok bitche over dem til dén tid.

10 april, 2006

"A woman's right to shoes"

Hvis jeg var rig, eller bare lå inde med 5.000, jeg kunne bruge på sko, så ville jeg købe dem her. Manolos... Suk. Lissom dem Carrie får stjålet i Sex and the City. (Afsnit 83, »A Woman's Right to Shoes«, hvis du vil tjekke efter.)

De er bare så flotte...

Jeg er ret sikker på, det er det fordi, jeg aldrig måtte få sølvsko, da jeg var barn. Jeg gik i fodformede andedapper med rågummisål. Eller træskostøvler... Det var først, da jeg selv begyndte at tjene penge, at jeg fik alvorligt fine sko, dvs. sko med høj hæl. De var knaldpink, i satin og hælen var vel sølle 3 cm. høj. Men jeg var 13 og havde knoklet for de sko, og jeg elskede dem!

Senere hen fik den kære Dr. Martens has på min sko-fetish noget så eftertrykkeligt. Fra 1991 til 1994 gik jeg ikke i andet end de store, fornuftige støvler. Jeg holder stadig af dem, omend de aldrig bliver brugt. De ligger i en pose på loftet i al deres udtrådte og sølv-spraymalede vælde og minder mig om øl, fisse og hornmusik. Hm... I mit tilfælde har det nok snarere været pot, pik og pogo, men det er en helt anden historie.

I hvert fald rev et besøg i en skobutik i London mig brat ud af den vildfarelse, at en kvinde kan leve lykkeligt med ét par sko. Det var lige inden Buffalo-pesten for alvor brød løs, en pest, der heldigvis aldrig fik tag i mig. Jeg kan huske, jeg forlod butikken med et par sorte 'Mary Janes' med hvide stikninger, et par blonde-espadrillos med snøre hele vejen opad underbenet og et par (for datiden) meget chikke sandaler med firkantet snude, snøre foran og firkantet blokhæl. I dag ville ingen ved deres sansers fulde fem købe dén slags (jo, måske ku' Mary Janes'ene være cool, gad vidst om jeg stadig har dem...) men faktum var i al fald, at min sko-feber var brudt ud igen.

Og den har sådan set raset lige siden. I dag står alle de kære pus linet op ude i gangen og afføder altid et »Hold da op, hvor har du mange sko!«, når folk besøger mig første gang. Det seneste køb foretog jeg i sidste uge hos Friis & Co. på Gammel Kongevej. Et par røde læder-sandaler med kork-kinahæl. De er så fiiine. Selvfølgelig ikke så fine som Manolo Blahniks »Sedarabys«, men lidt har osse ret. Når man nu bare æææælsker sko...

08 april, 2006

God påske...

02 april, 2006

Røde næser...

I går var det »Humor mod aids«-dag. Jeg fik forvildet mig ind i City og blev således mødt af den ene klovnenæse-befængte person efter den anden, udstyret med raslebøsse og »Ih hvor vi hjælper alle de fattige, aids-ramte nede i Afrika«-udtryk i øjnene.

Og før jeg ruller mig ud, vil jeg gerne understrege at jeg synes, det er rigtig, rigtig fint at folk går ud og samler ind til et godt formål. Jeg gør det selv et par gange om året, men jeg gider kraftedeme ikke rende rundt og ligne en idiot med klovnenæse mens jeg gør det!

Jeg har altid haft svært ved at forstå konceptet i »Humor mod aids«. Jeg mener, hvad får de aids-ramte ud af, at gymnasieelever, gøglere og andre slackere ifører sig klovnenæser, narrehatte og tyrolertøj og stiller sig op og spiller umpa-umpa musik med en tøj-and stukket ned i bukserne???! (Bare for at nævne ét af de uhyrlige eksempler jeg så i går) Jo jo, der kommer sikkert penge i bøssen, men hvad med at opfinde et koncept, som rent faktisk ansporer folk til at putte penge i bøssen, fremfor at inspirere folk til at losse indsamlerne så hårdt i røven at ens fod efterfølgende skal fjernes ved et kirurgisk indgreb?!

Går man ind på humormodaids.dk kan man læse følgende om ideen bag:

Ved at appelere til danskernes overskud på en kærlig, selvironisk og humoristisk måde, håber organisationerne at få den nødvendige opmærksomhed og støtte, som katastrofen kræver.
Idéen er ikke at gøre grin med aids og skabe yderligere distance til hiv-smittede. Ud fra princippet om ”noget for noget” tilbydes humor til gengæld for engagement i, og støtte til, bekæmpelsen af hiv og aids i de hårdest ramte områder i verden.

Undskyld mig, men noget for noget???! Det er eddermame en dårlig byttehandel for de aids-ramte i Afrika, hvis du spørger mig!

Let's face it: Aids-katastrofen i Afrika er bare ét af mange, mange symptomer på den helt urimelige, ulige fordeling af verdens goder. Og selv om det hjælper lidt at samle ind og sende penge afsted, så er det jo bare en dråbe i havet. Det ved vi allesammen. Og jeg synes, det er decideret nedladende overfor mennesker i nød, at der går en flok blegfede, forkælede mennesker rundt heroppe med fucking klovnenæser, som føler, at deres indsats er "noget for noget".

Og ja, jeg ved godt, at de tider er ovre, hvor danskerne hev tegnebogen frem ved enhver katastrofe, og at der skal skæve PR-tanker for at få os til læderet, og at vi derfor ender med ideer som denne. Men kom dog op med noget bedre end klovnenæser... Jeg mener, hvis det så endda havde levet op til navnet »Humor mod aids«, men det er jo netop ikke humor at tage en klovnenæse på! Det er bare plat. Men det er som om at »Plathed mod aids« eller »Lalleglade slackere mod aids« bare ikke ringer...

Da jeg i går passerede klovnenæse-indsamler nummer 100, en teenagepige med bumser, dreadlocks, havde jeg lyst til at gribe hende om skuldrene og råbe ind i hovedet på hende: Søde ven, hvis du VIRKELIG vil gøre en forskel for de aids-ramte i Afrika, så dropper du ud af Det Fri Gymnasium og rejser til Afrika og hjælper med at tørre de aids-ramte i røven, når de er ved at skide sig ihjel af dysenteri, holder dem i hånden, når de drager deres sidste suk og sørger for at deres børn får mad, skolegang og at der er nogen, der aer dem på kinden, når de savner deres døde forældre. ELLER så begynder du at donere 500 kr. om måneden af din SU. Eller mere.

Men uh nej, det vil vi ikke. Vi vil gerne hjælpe de fattige, vi vil bare ikke gøre det på bekostning af vores egen levestandard. Og så længe det er sådan, kommer vi nok ikke udenom, at der altid vil være nogle fattige stakler – Læs: det meste af verdens befolkning! – der lever på, og under, sultegrænsen, og som dør i deres eget pis og lort og med ansigtet fyldt med fluer. Men så er det jo godt, at vi en gang om året kan tage en klovnenæse på, gøgle rundt i et par timer og tage hjem igen med fred i sjælen over at have gjort en stoooor forskel for dem!!

Og inden jeg lukker for Boks 1 og holder weekend, må jeg hellere skynde mig at informere om, at der pt. bliver trukket 1.875 bobs pr. måned fra min budgetkonto til diverse godgørende formål, og at jeg HAR udfyldt en ansøgning om at komme ud som Røde Kors-delegat. Ellers kan man jo ikke tillade sig at sidde og skælde på denneher måde.

Og det er ikke fordi, jeg vil pudse min glorie (kun lidt...), eller tvinge andre til at dele ud af deres goder. Det er et frit land, vi lever i, og selv om næstekærlighed og solidaritet (også med de fattige negerbørn!) burde falde os naturligt, så er det åbenbart ikke sådan, og så må vi tage den derfra. Jeg synes bare, at vi så skulle være lidt mere ærlige omkring hvad det er, vi gør og sige »fuck hvor er jeg glad for at det ikke er mig, der ligger og dør af aids i en lerklinet hytte, men fandeme nej om jeg gider gøre en reel indsats for, at dem der gør, får det bedre.« Det er jo det, det handler om. Klovnenæse eller ej!

01 april, 2006

Teaser...






Gæt hvad jeg skal den 23. april...










(scroll ned for svar)




























Uhmmmm.... Jeg har kun én ting at sige:

Give it away... NOW!




Nej, dette er IKKE aprilsnar :)