31 januar, 2006

Vidste du...

... at det faktisk er muligt at få sugemærker rundt om øjnene??! Det er det!

Og nej, det er ikke fordi, jeg er begyndt at date en med en øjen-fetish, jeg har bare købt et par nye svømmebriller, som åbenbart liiige skal justeres lidt i elastikken, før de sidder perfekt.

Men nu har jeg de fineste, rødlilla rande over og under hvert øje. Heldigvis kan de dækkes med makeup, så jeg ligner ikke en, der har fået tæsk. Eller som dater en med en øjen-fetish...

Syntes bare lige, jeg ville give oplysningen videre, i tilfælde af, at du investerer i et par Speedo svømmebriller.

29 januar, 2006

Så skete det igen...

Hvorfor er jeg så nem at lokke i fordærv?! Ikke så snart har jeg beordret mig selv på anti-alkohol-kur før jeg farer på Oak Room, hvor det jo som bekendt er fuldstændig umuligt at gå ind uden at blive forført af deres cocktails.

Det startede ellers helt anderledes. Jeg skulle have været på date, men blev brændt af, og da Pernille ringede og spurgte, om jeg ville med på Oak Room, var jeg jo ikke sen til at sige ja. Jeg kunne jo bare tage tidligt hjem og lade være med at drikke andet end cola light... Ja, jeg troede faktisk selv på det, da jeg satte mig op på cyklen og begav mig mod Nørrebro!

Nå, men vel placeret på en barstol får jeg øje på drinkskortet. Brooklyn East India Pale Ale, 38 kroner, står der. Hm. Man kunne jo bare tage en enkelt øl og SÅ gå hjem. En enkelt øl skader jo ikke. Og de smager jo godt, øllene fra Brooklyn. Øllen varer faktisk en hel time, men den har åbenbart sat min selvdisciplin så meget ud af kurs, at jeg uforvarende bestiller en French 72, en herligt syrlig ferskenfarvet gin-cocktail med et rødt kirsebær i. Uhm, og så spillede de både Rammstein og Prodigy, og bartenderne var så lækre, at de var lige til at spise – det er da klart, jeg faldt i.

Helt galt går det, da mit (nu temmeligt slørede) øje falder på navnet Slutty Mary på kortet. »Bloody Mary with 6 cl Smirnoff, very spicy«, står der. »Ammenam!« tænker jeg »jeg har heller ikke fået aftensmad, og der er jo godt med grønsager i sådan en fætter.« Jo tak, der er tomatjuice og blegselleri-stang, men der er FANDME osse meget sprut i! Jeg kan huske at jeg bestilte en drink mere, og jeg drak den også, men om det var en Caipiroska eller hvad det var, har jeg altså glemt...

Aftenen ender på Gefährlich, hvor Pernille og jeg, som absolutte alderspræsidenter, shaker booty til »Nine to Five« med vores fælles heltinde Dolly Parton.

Det underlige er jo så bare, at jeg ikke har haft særlig mange tømmermænd i dag. Jo, jeg var træt og sov til kl. 11.30, men jeg har både arbejdet OG været en tur rundt om alle søerne, plus at jeg har lavet lasagne med herremange grønsager i, og slet ikke spist pomfritter eller andet snask. Måske får man færre tømmermænd, når man ryger på spontan-druk???

27 januar, 2006

Anden rapper igen!

Rygterne har svirret længe, men først i går blev det endeligt slået fast at Anders Matthesen, aka Anden, pladedebuterer den 13. februar. Pladen skulle efter sigende være lidt henad hiphop, og er bla. produceret af TROO.L.S og Rune Rask fra Suspekt og af Bossy Bo – og så er Kirsten Siggaard med på vokal. Dét ku' godt gå hen og blive rigtig, rigtig interessant. Desuden er pressemeddelelsen vedhæftet en advarsel om, at pladen IKKE er for børn, hvilket jo ikke gør den mindre interessant, set i lyset af, hvilke løjer Anden hidtil har disket op med til netop børn.

Pladen hedder »Soevnloes«, og senere på året kommer Anden med et nyt comedy-show, som får titlen »Anden paa coke« – gad vidst om han ikke har æ, ø og å på sin computer?

Nå nevermind, jeg GLÆDER mig i al fald til at høre nyt fra Danmarks ubestridt sjoveste (m)and!

25 januar, 2006

Rockbaby

Hvis jeg nogensinde får en baby, så må den ikke få andet tøj end AC/DC sparkedragter!!!

Det er min veninde Lone, der har sendt billedet, og hendes (og hendes kærestes, selvfølgelig) kommende søn eller datter skal bære dette prægtige stykke tøj. Endda i en sort barnevogn med flammer. Pil af, BabySam og fimsede børnetøjsbutikker med pyssenysset lyserødt og lyseblåt tøj og pædagogisk korrekt trælegetøj!

23 januar, 2006

The irony of life...

Gæt hvad jeg købte i dag.

En bikini...

22 januar, 2006

Badetøj i januar

I går var jeg så eksalteret over lilleprinsens dåb, at jeg helt glemte at dele følgende oplevelse med jer. Jeg havde tabt min ene vante, og da det pt. er helbredstruende at opholde sig udendørs uden vanter, skulle jeg hurtigst muligt have fat i et par nye. Jeg mener, en lille, vanteløs cykeltur fra Forum metrostation og til Føtex på Vesterbrogade fik det til at føles som om, mine negle var ved at falde af...

Nå, men altså, jeg kommer op i Føtex dybt uinspirerende tøj-afdeling (pludselig går det op for én, at der stadig findes konfektion i Danmark...), men de har kun vanter til børn. Du ved, sådan nogen røde og blå luffer, der er lavet af flyverdragt-stof og som har billeder af Grisling og Pikachu på. Jeg spørger en ekspedient, hvor deres voksen-vanter er, men hun peger på den halvtomme hylde med Grisling og Pikachu og svarer »Vi har kun det, der hænger der. Vi har lige skiftet sæson, så vi har masser af badetøj!« Nå men så køber jeg sgu bare en bikini og vikler den om hænderne! var jeg lige ved at svare.

Helt ærligt, ansætter de kun demente i Dansk Supermarkeds indkøbsafdeling???!!! Vi er midt i fucking januar måned, som er en af de aller koldeste på hele året! Der er langt over et halvt år til det overhovedet bliver aktuelt med badetøj! Men til den tid har de sikkert masser af flyverdragter og bobslæder og moonboots i Føtex. Jesus!!!

21 januar, 2006

Hvem skulle have troet...

... at en kynisk gammel røv som mig kunne få vand i øjnene over at se en prins blive døbt??! Det kom sgu også i dén grad bag på mig, men der blev godtnok vandet en høne eller to i formiddags. Personligt holder jeg drengekoret ansvarligt. Man skal jo have et hjerte af sten for ikke at blive rørt af små pus i matrostøj!

19 januar, 2006

Hvis vi var på en palmeø...

Jeg ved ikke med jer, men jeg kunne dælme godt bruge lidt syd, sol og sommer! Klik hér og hør Mogens Wieth synge »Mandalay«. Sammen med billederne er det næsten som at være der selv. Kan du smage Pina Coladaen og høre bølgerne skvulpe mod strandkanten? Uhmmm... Jeg har allerede sand i min bikini.




18 januar, 2006

NEXT BLOG

Kan du se den lille knap øverst til højre, hvor der står Next Blog? Pas på med at klikke på den alt for tit, for vupti kan der på mystisk vis forsvinde flere timer ud i den blå luft. Det er for eksempel lige sket for mig, og jeg skulle ellers have arbejdet og alting. I stedet har jeg siddet og kigget ind i folks hjerner, og det er nogle gange virkelig opløftende, og andre gange virkelig nedslående.

For eksempel er det rart at blive mindet om, hvor meget det stinker at være teenager. Det kan godt være, deres bryster sidder pænt uden bh, og at de ikke har skyggen af appelsinhud, men kors i røven, hvor gad jeg alligevel ikke bytte liv med dem! Læs bare et par linjer af Rachels shyt og Princess Seeks Frog, og du vil give mig ret. OBS: Det er også nederen at være en teenage-dreng, hvilket Nadiashas blog er et tydeligt bevis på...

Mange af de blogs, man støder på derude, er dedikeret til kæledyr (jeg måtte næsten knibe en tåre, da jeg læste svenske Ricardos hyldest til sin afdøde kat, Klas, hvis sygdomsforløb var nedfældet minutiøst på bloggen), obskure hobbies (jeg faldt fx over en ornitolog-blog, hvor den meget entusiastiske indehaver i malende vendinger fortalte om, hvordan han havde spottet en hooded warbler ved en sø i Mexico...) og til almen tant og fjas.

Og så er der de religiøse og de politiske. De fylder rigtig meget, forståeligt nok. Nogle af dem er okay, men så er der mennesker som Michael Lopez-Calderon, som er det levende bevis på, at Bush rent faktisk har støtter i sit hjemland. Suk. Jeg bliver helt ked indeni af hans blog.

Så er der heldigvis også mennesker som Mick Brady, som tydeligvis er én af dem, der ikke stemte på Bush, og når jeg læser hans blog bliver jeg glad igen. Især når jeg læser indlægget »Calypso Kills Brain Cells«.

Så er der dem, som har dedikeret deres liv til at udføre prisværdige gerninger, som andre kan nyde godt af. For eksempel bibliotekaren på børnebiblioteket i Pinckney, Michigan, som tydeligvis går utrolig højt op i sit arbejde med at lære børn at strikke og andre nyttige ting...

Lige så serviceminded er indehaverne af The Last Word, en blog, som er fyldt med det sidste ord i film. Vidste du for eksempel at to ud af de tre film i Ringenes Herre trilogien slutter med det samme ord, nemlig me? Næh, men takket være de rare mennesker fra The Last Word, så gør du det nu.

Og så er der dem, der kan skrive lidt om alting og gøre det på en måde, så man er nødt til at læse videre. Den slags skriblerier er jeg helt vild med. Læs for eksempel om Alice Greens gribende møde med to mormoner, og om hvordan William Shatner (aka Captain Kirk fra »Star Trek«) har solgt en nyresten til fordel for velgørenhed på A Special Way of Being Afraid.

Den eneste ulempe ved at surfe blogs, udover det eventuelle tidsrøveri, er porno-pop-ups. Så fat det dog! Hvis jeg vil se på raunchy schoolgirls og gravide kvinder, der dyrker pigesex, så skal jeg nok selv finde det!

17 januar, 2006

Noget om mit ego og de andre i blogland

Det er et stadigt omsiggribende fænomen, dette bloggeri. Adskillige i min omgangskreds har anskaffet sig en blog, efter eget udsagn stærkt inspireret af nærværende elektro-pamflet, hvilket i dén grad huer mit ego. En af dem er Pernille, hvis væsen og bloggerier jeg sætter stor pris på. Hendes blog hedder for eksempel »Fedt vildt«, og det synes jeg er et ret skægt navn.

Men i den nyeste udgave af »Fedt vildt« spørger hun så »Hvad er du på?« og så er det jo, at min hjerne begynder at kværne. For noget er man jo altid på... Om ikke andet så på skideren. Badam tsch!

Helt galt går det, når jeg så læser indholdet, og det går op for mit ego, at jeg teoretisk set sagtens kunne være én af dem, der bliver nævnt. »Uuh, spændende!« tænker egoet og gnider sig i hænderne, for er der noget mit ego rigtig godt kan lide, udover at få andre til at blogge, så er det at sneak-peake i andres blogs for at se, hvad de måske skriver om mig.

Sørgeligt? Måske... Narcissistisk? Hell yeah! Men det er kun latterligt at være narcissist, hvis man ikke vil stå ved det.

Nå, men altså Pernille hin fagre lister jo forskellige substanser op, som man kan være afhængig af, og udover at jeg i hvert fald ikke er afhængig af kokain og træning, så kan mit ego faktisk ikke rigtig finde ud af, hvem af de andre junkier, jeg så måske kunne være. For jeg vedgår gerne min hang til smøger, slik, alkohol, bekræftende ord fra det modsatte køn og til dels mit arbejde. Så jeg er åbenbart ude i et solidt blandingsmisbrug! Og så har vi ikke engang talt om min hang til pot, høj musik og overtatoverede håndværkertyper...

Der er selvfølgelig også den mulighed, at Pernille har valgt at putte mig og mit ego i kassen mærket »Personer i mentalt vatter«, selv om dette indlæg nok vil få hende til at revurdere sagen en anelse. For sandheden er, at jeg betragter mine laster som en del af mig, som jeg ikke agter at lave om på. Om det er specielt sundt, sådan set fra et mentalhygiejnisk synspunkt, eller om det er specielt rart at være i nærheden af for andre end mig og mit ego, aner jeg ikke. Men det føles godt. Lidt lissom at være i mentalt vatter...

16 januar, 2006

Mere Redford!

... og bedst som den sidste rulletekst fra »Alle præsidentens mænd« var rullet over skærmen på mit lillebitte tv, gik det op for mig, at Filmhuset i denne måned kører et tema med Robert Redford. Hurra!!!

Det var en skam, jeg ikke havde opdaget det før, for det ville have sat en del ting i relief hér i løbet af min meget lidet foretagsomme weekend. For eksempel lejede søsteren og jeg en suveræn film i Blockbuster i søndags. »Mickybo and Me« hedder den, og den handler om to små irske drenge, der er helt besat af »Butch Cassidy and the Sundance Kid«, som netop blev vist i Filmhuset søndag eftermiddag. Men så kan man lære at åbne AL sin post til tiden, og ikke bare lægge det hele i en bunke på køkkenbordet...
Jeg har selvfølgelig set den før, men det er længe siden, og under alle omstændigheder ville det have været sjovt at se den og så se den anden bagefter. Synes jeg.

Men altså, »Mickybo and Me«, super film med skuespilpræstationer i topklasse af små rollinger. Lidt hen i retning af »Billy Elliot«, som jo også er en rigtig fed film.

15 januar, 2006

Total yndlingsfilm!

Hurra! I aften kommer én af mine yndlingsfilm på TCM: »Alle præsidentens mænd«. Jeg har set den tusind milliarder gange, læst alt hvad der er skrevet om »Woodsteins« Watergate-afsløring, og ja, jeg er sgu målløs. Tænk bare at lave sådan et scoop uden internet, computer eller mobiltelefon. Det ville være helt utænkeligt i dag.

Og så gør det jo heller ikke filmen ringere, at Robert Redford er med. Normalt er jeg ikke den store tilhænger af blonde mænd, men her er en undtagelse.

Ammenam!

Har du nogensinde fået burger fra Tim's på hjørnet af Oehlenschlægersgade og Istedgade (overfor Mac Kluud)? De laver verdens bedste burgere! Især Italy Cheese i ciabatta-bolle kan anbefales. Og deres fritter, uhmmm!

14 januar, 2006

Ung med de unge?

"Act your age mama, not your shoesize" synger Prince i én af mine all time favorit-dansenumre, og jeg gerne tager i mod velmenende råd fra bittesmå mænd med sminke og høje hæle, selv om dette lige præcis er ét af dem, jeg ofte ynder at overhøre.

For nogle gange glemmer jeg simpelthen, at jeg er 32 og burde opføre mig anstændigt og værdigt. Det er mest, når jeg er fuld, eller jeg bliver mindet om et eller andet stort fra min barndom.

Fx var jeg til P3 Guld hér til aften, og jeg var ædru under både show og efter-fest, hvilket helt sikkert er skyld i, at jeg ikke hujede og klappede mere, end jeg gjorde. Men fuck hvor havde jeg lyst til at rejse mig op og kaste nogle håndtegn til L.O.C og brøle »Læg den hater ned, homie læg den hater ned!« Men det gør man jo ikke, når man er ædru og sidder til et fint awardshow. Jeg gør i al fald ikke.

Til gengæld brølede jeg mig hæs til førnævnte nummer, da han spillede i Vega for nylig, men da havde jeg både masser af fadøl og potjoints lige indenfor rækkevidde.

Og det irriterer mig lidt, at jeg ligger under for et eller andet åndssvagt krav om, at man skal opføre sig voksent bare fordi, man er det. Og jeg ved godt, at Prince refererer til amerikanske skostørrelser ( mit tilfælde 7). Men målt i danske skostørrelser er jeg 38, og så er det jo lige pludselig en helt anden sag!

12 januar, 2006

Uhm...

I dag har jeg set Mads Mikkelsen i underbukser. Altså i fucking virkeligheden. (Ja ja, jeg havde bare interviewet ham og bagefter skulle der tages billeder, og han skiftede bare tøj midt i det hele. Pyh...) Han er pæn. Rigtig pæn. Så pæn at jeg ikke rigtig er kommet mig over det endnu...

11 januar, 2006

Utidig sommerstemning

I dag har jeg gået rundt i vejret og lyttet til Jack Johnson på min iPod. Han er kæmpestor i USA og Australien, men er stort set ukendt herhjemme, og det er en skam, for er der nogen, der kan bruge lidt af den solskinsmættede, loose stemning, der er i hans musik, er det os blegnæser i denne forblæste egn af verden. Synes jeg.

Jeg opdagede ham tilfældigt i sommer – et herligt privilegium, man har, når man anmelder plader – og det er ikke fordi, jeg skamlyttede den på brædderne af havnebadet ved Fisketorvet, eller ved poolkanten i Spanien hele sommeren, at jeg forbinder hans musik med sommer. Det ER som at have en lille spraydåse med lune aftener med iskold hvidvin, grillede tigerrejer og bølgeskvulp, når man sætter pladen på. Køb den NU!

Det er selvsamme Jack Johnson, der har lavet musikken til den kommende film om Peter Pedal, men det er ikke den eneste grund til at jeg glæder mig som en 4-årig til at se den. Se bare traileren og indrøm så, at du også glæder dig!

10 januar, 2006

En rigtig god gave!

I dag fik jeg en skidegod gave af min søster: En billet til Roskilde Festival. Hurra! Bare fordi jeg er så sød, som hun sagde. Det er sguda rørende!

Nu har jeg lagt billetten ind i mit pas og lagt passet på plads i mappen med papirer, og så er det bare at glæde sig til den 29. juni. Indtil videre er der ikke offentliggjort nogen navne, men hvis jeg måtte bestemme, skullle programmet se således ud:

Henry Rollins
Elvis
AC/DC
Malk de Koijn
Beastie Boys
Frank Sinatra
Red Hot Chili Peppers
Pearl Jam
Fatboy Slim
Dolly Parton
Pet Shop Boys
Timo Maas
Massive Attack
Faith No More
Foo Fighters
. . .

Og så selvfølgelig:

Sol
Skyfrit
25 grader
Gratis pot ad libitum
Rene toiletter med træk og slip overalt på pladsen
Og ikke mindst: Den originale Louisiana Burgers genkomst!

08 januar, 2006

Piger der pisser på brættet...

Jeg ville hjertens gerne skrive en masse harmt om det at finde brættet på dametoilettet overpisset, men jeg magter det ikke. Klappen er gået ned pga. umådeholden druk i går, så svadaen må I vente med til en anden gang. Men med alle de brætpissende ho's, der går løs derude, er det ikke sikkert, I kommer til at vente længe.

Slut herfra. My brain has officially left the building.

05 januar, 2006

Hvordan kan det være...

... at man (læs: jeg) altid har lyst til at kaste om mig med penge, når man har allerfærrest af dem og burde spare??! Jeg forstår det ikke!

Og hvordan kommer man (igen: jeg) lige på alle de undskyldninger, der skal retfærdiggøre købene? Jeg mener, i dag gik jeg forbi en taske-butik på Strøget (hallo, hvad LAVER man overhovdet på Strøget, når man ikke må bruge penge. Hvad laver man på Strøget i det hele taget??!) og de havde kufferter på udsalg. Jeg var lige ved at købe en kæmpestor + en lille, som kan gå med som håndbaggage, til trods for at jeg har to ganske glimrende kufferter allerede. Begrundelsen for at jeg måtte have dem: De var postkasserøde og superchikke OG de ville være meget nemme at kende på bagagebåndet. Jeg tænker nemlig altid, at jeg gerne ville have en anden kuffert end en sort, når jeg står og venter på min bagage.

Ja, lamt, ikke?! For hvor lang tid er det lige, jeg bruger i selskab med min kuffert, sådan på årsbasis? Ikke særlig lang tid... I hvert fald ikke lang nok tid til at retfærdiggøre købet af to knaldrøde kufferter, som godtnok er på tilbud, men alligevel. Så jeg lod være og købte en pakke jasmin-te og en pakke med 60 vildrose-røgelsespinde i stedet for. For er der noget, man ikke kan leve uden, så er det da dét!!!

04 januar, 2006

Jeg er gået i barndom...


... og det skyldes min henvisning til Richard Scarrys bog i går. Jeg kom pludselig til at tænke på, hvor højt, jeg elskede hans bøger, og hvor tidsløse, de er. Folkens, hvis I har rollinger, så skynd jer at købe en masse Richard Scarry bøger til dem – de er mægtige!

Her ser vi fx førnævnte Hr. Fumlegøj på apoteket – bemærk apotekerens bestyrtede udtryk over hans klodsethed. Tv-holdet består af de allestedsnærværende tv-kamerabiller, som rapporterer til nyhederne, sammen med Kalle Orm og katten Fussi.

Og her ser vi selvsamme Fussi der viser sin far, at han kan balancere en tallerken på en ske, angiveligt for at understrege deres indbyrdes familieforhold overfor den unge læser. Jo jo, man bliver klog af at læse Richard Scarry.

03 januar, 2006

Frøken Fumlegøj

Som barn var én af mine yndlingsbøger »Vi har så travlt!« af Richard Scarry, som blandt andet handler om grisen Hr. Fumlegøj, som altid vælter ting, ødelægger ting og i det hele taget er ret klodset. Ham kunne jeg godt lide. Og nu lader det til, at jeg efterhånden kan titulere mig selv Frøken Fumlegøj.

Jeg mener, hvad skal man ellers kalde en person for hvem det lykkes at vælte indover sin cykel mens hun trækker den??! Bare fordi hun skal krydse Øster Farimagsgade OG tale i mobil samtidig... Og som ovenikøbet slår hul på sine bedste jeans. Jeps, rigtigt gættet, jeg har præsteret netop dette i dag.

Pinligt? Nej nej, slet ikke. Jeg er vant til at blamere mig selv offentligt med diverse klodserier, og har efterhånden nået det punkt, hvor jeg ville ønske, jeg havde det på video, så jeg kunne grine med af mig selv.

For det ikke skal være løgn, så blev forhjulet på min cykel ret medtaget af mit styrt, og det sagde en underlig lyd fordi skærmen sad skævt. Jeg hev og flåede i den, men intet skete (det sagde hun også i går, badam tsch), så jeg gik ned til cyklehandleren med den for at få den fikset. Og forestil dig så dette scenario:

Enter Andrea med hul på knæet og mudder på frakken. Enter 16-årig cykelsmedelærling med bumser og apatisk ansigtsudtryk.
- Andrea: »Jeg er væltet på min cykel, og nu sidder forskærmen skævt og laver en underlig lyd, når jeg cykler.«
- 16-årig lærling: tager ganske let fat i forskærm og sætter den på plads uden den mindste anstrengelse eller brug af værktøj. »Sådan...«

Dét var pinligt! Og ja, urkomisk, men kors i røven hvor jeg HADER, når jeg ikke selv kan redde mig ud af situationer, som er opstået pga. min klodsethed. Men siden jeg forsøgte mig med at hænge boghylder op, og som følge deraf blev vækket midt om natten fordi jeg fik samtlige 9 bind af »Gulag Øhavet« ned på mine ben, har jeg holdt mig langt væk fra værktøj og gør-det-selv projekter...

02 januar, 2006

Sikke en begyndelse

Ja, jeg starter så 2006 på penicillin. Halskatar. AAAAD! Det er ikke engang rigtig halsbetændelse, men katar. AD! Når vi skulle håne hinanden i børnehaven råbte vi altid RØVKATAR efter hinanden, hvilket måske har noget med min aversion mod ordet at gøre. Hm. Nej, det ER et klamt ord.

Nå, men udover at jeg har startet året hos en læge, der »bare lige skal kigge« og så, uden varsel, jager en to meter lang slange op i næsen, forbi svælget og ned i struben på én, siger »sig AAAH« og hiver den op igen, hvorefter ens svælg smager af hospitalssprit i flere timer efter, så går det rigtig godt...

Det gode ved at gå direkte fra nytårsdags-tømmermænd fra helvede til halskatar er jo, at man kan blive hjemme under dynen og se en masse Sex and the City.

Det dårlige ved at se otte timers Sex and the City om dagen er jo så, at man kommer til at drømme om personerne om natten, især når man har lidt feber, og at ens tøj pludselig ser håbløst ud, man har for få sko, for få dates med lækre mænd, man bor i den helt forkerte by, og at det er alt for svært at få en taxa...

Men det går vel over, når jeg få set det hele til ende og Carrie langt om længe får sin Mr. Big. Jeg er lige blevet færdig med sæson 4, så der er kun to mere tilbage, før jeg kan gå i gang med at vædsætte mit eget liv og tage ordentligt hul på 2006.

Hov, jeg glemte en fordel mere: At man scorer 93% i iVillages Sex and the City quiz. Det eneste forkerte svar, jeg gav, var Big's rigtige navn. Det er sguda meget godt...

Der findes i øvrigt en masse ufatteligt sjove quizzer på det site. Jeg, som i hele min karriere som damebladsskribent har advokeret højlydt for flere quizzer (fx: »Test dig selv. Er du inder?« som ingen endnu har kunnet se det geniale i) må jo frydes, når jeg ser hvilke vidunderlige quizzer de disker op med. Man kan både få svar på, hvilken celebrity, man passer bedst sammen med, hvilken SATC-figur, man minder mest om, samt få en masse ligegyldigt info om diverse sygdomme ingen har hørt om. Eller er jeg bare den eneste her, der aldrig har hørt om Sjögreens Syndrome??! Det er garanteret ikke klammere end halskatar!

PS: I følge quizzerne er mit bedste celbrity match Owen Wilson, Jim Carrey eller Wayans brødrene! EEEW! Til gengæld er jeg 60% Carrie, 20% Miranda, 10% Samantha og 10% Charlotte, og jeg aner stadig intet om Sjögreens Sydrome, for jeg tog ikke testen.