Hér er beviset: Jeg HAR været ung engang!

Det er mig midt i klippet, i army t-shirten. 18 år gammel og dødeligt forelsket i Eddie Vedder. I dag: 33 år gammel og dødeligt forelsket i Eddie Vedder. Tsk tsk.

Nååh, Anker!

Jeg er åbenbart ikke den eneste Anker-fan i Danmark...

Pressemeddelelse:

DE STØRSTE ER DE SMÅ - sange til Anker
Diverse kunstnere

En perlerække af kendte danske kunstnere hylder på cd’en ”De største er de små - sange til Anker” den tidligere statsminister og folkekære personlighed Anker Jørgensen i anledning af hans 85-års fødselsdag. Cd’en, der indeholder nyfortolkninger af sange fra Arbejdersangbogen, udkommer - selvfølgelig - på arbejdernes internationale kampdag den 1. maj.

Anker Jørgensen fylder 85 år den 13. juli. I den anledning er en række af Danmarks mest kendte kunstnere gået sammen for at hylde ham på cd’en ”De største er de små - sange til Anker” med nyfortolkede sange fra Arbejdersangbogen. Med cd’en sender kunstnerne en varm hilsen og tak til hæderspersonen Anker Jørgensen, mere end til socialdemokraten af samme navn.

Det var på Skanderborg-festivalen i 2005, at idéen om at hylde Anker Jørgensen blev til. Under sommersolen faldt Peter Ingemann (musiker) og Henrik Hansen (projektleder og musiker) i snak om, hvor de rigtige, ægte og velmenende mennesker i dansk politik var blevet af - nogen man kan stole på, og som ikke skifter mening, bare spindoktoren løfter øjenbrynet: Sådan nogen som Anker Jørgensen!

Ud af denne snak voksede ideen og lysten til at lave en hyldest-cd til netop Anker. At kunstnere hylder en tidligere politiker på denne måde kan siges at være temmelig utraditionelt. Men kunstnerne spænder sig ikke for en partivogn, for Anker eller for nogen andre. Under hele projektet har det været vigtigt at gå fri af bindinger til parti, fagbevægelse og interesseorganisationer, men netop at fokusere på, hvilken person, guttermand, hædersmand Anker er som menneske.

Alle sangene på albummet, på nær én, er fra Arbejdersangbogen og udvalgt i et tæt samarbejde mellem Anker og kunstnerne. På dette grundlag har kunstnerne selv fortolket sangene og sat deres personlige præg på dem. Under cd’ens tilblivelse blev det tydeligt, hvilken person Anker Jørgensen er, og hvilket indtryk mange har af denne karismatiske herre. Overalt mødte projektleder Henrik Hansen goodwill. Mange musikere ville gerne deltage, og LO-skolen tilbød at lægge lydstudie og lokale til.

Rækken af kunstnere, der hylder Anker Jørgensen, spænder vidt og over flere generationer. Blandt de medvirkende kan blandt andre nævnes Erik Clausen, Allan Olsen, Michael Falch, Kim Larsen, og helt nye unge danske rockpoeter som Juncker og Jonas Breum. Sidstnævnte har i fællesskab skrevet og kombineret albummets sidste og eneste nye nummer, ”De største er de små”, der også er albummets titel.

Med cd’en følger en booklet, som indeholder små, skæve og for mange ukendte historier, som tegner et billede af mennesket Anker Jørgensen. Til hver enkelt sang er tilføjet små glimt fra Ankers omskiftelige liv og levned med fokus på hans personlige valg. Blandt andet hører vi historien om, hvorfor Anker ikke ville have en Mercedes som ministerbil, om at være cykelbud i Kongens København, om at være modstandsmand underbesættelsen, om at vokse op hos plejeforældre og om at være ægtemand i 51 år.

Cd’en er kunstnernes gave til Anker - og så kan Anker og vi andre bare læne os tilbage og tage imod.

”De største er de små - sange til Anker” udkommer den 1. maj 2007.

Sange og kunstnere:

”Jens Vejmand” - Allan Olsen
”Shangri La” - Gitte Nauer og Ivan Pedersen
”Internationale” - Kim Larsen og Kjukken
”En sømand har sin enegang” - Laura Illeborg
”Friheden flyver” - Mikael K i Klondyke
”Karl og Ann-Katrin” - Erik Clausen
”Kringsat af Fjender” - Tanja Witt
”Desertøren” - Stig Møller
”Anna var i Anders Kær” - Nis P. Jørgensen og Gry Trampedach
”Spurven sidder stumt bag kvist” - Niels Skousen
”En vise om tre små musikanter” - Peter Ingemann
”Man binder os på mund og hånd” - Anne Dorte Michelsen og Lars Lilholt
”Lystsejlads” - Frede ”Fup” Norbrink
”Det haver så nyligen regnet” - Michael Falch og Anna Falch
”Kæden” - Gry Trampedach
”Skærsliberens forårssang” - Allan Olsen og Niels Hausgaard
BONUSTRACK: ”De største er de små” - Breum og Juncker

Jeg glæder mig især til at høre Allan Olsen og Niels Hausgaard synge "jeg sliber knive, jeg sliber sakse". Det er en fantastisk sang. Især linjen om bonden, der giver skærsliberen lov at sove i loen: " Han var så selvsikker, thi hans akse var plantet støt i en stort fad grød..."

"Køn og livsglad"

Det var en skidegod aften i går. Mette og Jakob og Lucif og Jonas kom op til mig inden festen, og så var der ellers dømt opdulning galore. Det var skidehyggeligt.

Det lykkedes mig at komme til at se helt godt ud. Det er ellers ikke så tit, jeg synes det om mig selv. Uden pis og krukkeri. Men i går følte jeg mig faktisk rigtig fin. Jeg havde mit smukke, smukke sorte korset på og den nye hofteholder og så nogle rigtig fine, sorte Bettie Page agtige trusser på, og så sorte netstrømper og en net-top som jeg havde klippet kanterne af, så det så lidt mere råt ud. Og jeg holdt helt til klokken 3, trods indsnøring og høje hæle. Endda inklusiv dans til firserfis med Lucif og Jonas. Flot flot flot.

Det var en god fest, synes jeg. Musikken var fed, Råhuset har en perfekt stemning til ManiFest, og der var bare generelt god stemning. Jeg fik snakket med en masse, jeg ikke havde set i lang tid, og jeg fik også sendt lange øjne til ham den lækre bartender. Ham med brillerne. Åh, ham gad jeg godt... Ahem.

Men altså. Klokken 3 sang den fede dame for mit vedkommende... Og dog. For efter at jeg havde klædt om, blev jeg enig med mig selv om, at jeg da også liiiige kunne smutte forbi Märkbar. Så det gjorde jeg, og SÅ blev jeg fuld, for det var åbenbart "gammel, mandlig punker-aften", og de kunne jo slet ikke stå for en enlig kvinde, der går alene på bar klokken halv fire om morgenen, i en gammel Neurosis-hættetrøje og med fuld krigsmaling, så jeg fik en ordentlig kæp i øret ganske gratis. Herligt.

"Du ser simpelthen så køn og livsglad ud," var der en der sagde til mig, og det blev jeg faktisk rigtig glad for. For det var jo præcis sådan jeg havde det Også selv om mit fine outfit nu lå i min taske.

Klokken halv seks gik jeg hjem og sov til kl 12. Og jeg fortrød bitterligt de mange øl og shots, jeg havde konsumeret, for hele dagen har jeg skullet arbejde. Jeg har rent faktisk fået lavet det, jeg skulle, og nu vil jeg belønne mig selv ved at gå en tur. Jeg har slet ikke været ude hele dagen. Men hey, jeg har haft åbne vinduer!

Quiz mig, tak!

Ta daaaah: En quiz om mig.

Vinderen vil få direkte besked.

Aaaargh!!!

Slayer har aflyst deres koncert på Roskilde!!

Øv, mand! Nu havde jeg lige glædet mig helt vildt >:-( sur smiley med horn i panden

GUK!

I går var en god dag. Min dejlige veninde Mia, som jeg har kendt siden børnehaven + hendes kæreste, deres søn på 12 og deres nevø på 3, kom herop og spiste dejlig, hjemmelavet påske-tapas. Jeg havde lavet den bedste spanske tortilla og bagt brød, og så var der masser af lækre pølser, manchego osv. Ammenam. Det var skidehyggeligt. Jeg blev meget positivt overrasket over Valdemar, den lille af dem. Han var SÅ sød og nem at have med at gøre. Og sjov var han også, men ikke på den der anstrengende "se mig, se mig!" agtige måde, som mange børn har. Han var bare virkelig skæg. På et tidspunkt sad Per og Mikkel og skændtes om, hvorvidt Mikkel havde givet Per en eller anden kvittering, som Per ikke mente, han havde fået bla bla bla, hvorefter Valdemar med høj stemme nøgternt proklamerede "Per og Mikkel er stressede!" Ha ha ha, det er sguda skægt. Hvis jeg på forhånd vidste, at jeg ville få sådan en som ham, så ville jeg gerne have en unge. Men tør man tage chancen? Og er det overhovedet en relevant diskussion at tage med sig selv, når man ikke har fået noget på den dumme siden midt i januar???

Whatever.

Da de var gået, ringede jeg til min mor, som var på besøg hos min mormor. Hun lå og hvilede sig, fordi hun havde været i bad, og hun havde selv ordnet det hele. Og redt sin seng selv. I nat drømte jeg at hun kunne tale, og jeg tager det hele som et tegn på, at det går som det skal: fremad. Dejligt. I morgen skal jeg se hende igen, og det glæder jeg mig til. Mia kommer og henter mig i eftermiddag, og så skal jeg køre med dem hjem til Århus og overnatte. Det bliver SÅ hyggeligt.

Og så var det jo i går at mig og Knirke var til den med længsel længe ventede NIN koncert. Det var så feeeedt. Woo hoo!! siger jeg bare. Trent er dog blevet lidt bedaget at se på, men det er vi jo allesammen. Men helt ærligt, skijakke?! Og TAMBURIN!??! Get in the ring, motherfucker, siger jeg bare. Når man én gang har ladet sig fotografere ophængt i kæder, så forpligter det sgu, blev mig og Knirke enige om.

Bagefter tog vi på Märkbar. Der har jeg ikke været i laaaang tid, og jeg fik en ordentlig bamsekrammer af Bof, som har fået hestehale. Jeg holdt dog ikke særlig længe. Jeg havde ikke lyst til at drikke mig fuld, og jeg var skidetræt. Men det var en fed aften. Jeg elsker Knirke. Totalt meget. Vi ligner hinanden SÅ meget, på nogle punkter, som er fede at have en, der ligner en på. Bare sådan en grundlæggende følelse af at være forstået og elsket for præcist den man er. Det er fandme i orden!

Hun er så skæg. Og klog. I går var vi dog mest skægge. Fx da vi jo selvfølgelig kom til at stå bagved de allerhøjeste hooigans blandt publikum (hvornår bliver der vedtaget en lov om, at alle dem over 1,70 IKKE må stå lige foran scenen til koncerter?!), og stod og mimede forskellige måder at likvidere dem på. Jeg vandt, selv om Knirke havde både raketstyr og pumpgun. Men jeg havde en Freddie Kruger-hånd, og bagefter smed jeg en håndgranat op i hætten på hans Sankt Pauli hættetrøje. Hm. Man sku nok ha været der :)

Da vi skulle have vores jakker, siger Knirke puldselig "Ej, se lige ham med vingerne!" Og ganske rigtigt, gennem foyeren i Vega kommer en høj fyr med stort, krøllet hår, stramme læderbukser, glimmer i brysthåret og store, hvide englevinger. "Ham har jeg knaldet med!" udbryder jeg, og det havde vi meget spas med resten af aftenen. Jeg ved, at hun vil mobbe mig med ham for EVIGT, men som jeg sms'ede til hende, inden jeg lagde mig til at sove: "Jeg ELSKER flamboyante mænd, og jeg er ikke bange for at indrømme det!"


"I wanna fuck you like an animal. I wanna feel you from the inside." Ja tak!

God påske - og stilstand på bloggen

I søndags fik min mormor en blodprop i hjernen, og det er altså grunden til, at jeg ikke liiige er så aktiv herinde, som jeg kunne være. Hun har det vist ok, men det er svært at sige, for hun kan ikke tale. Men hun kan gå og spise selv og sådan, og hun læser Familie Journalen, og hun virker som om, hun er ved godt mod.

Jeg tog derop med det samme, og der om søndagen kunne hun ikke rigtig så meget, men allerede om mandagen kunne hun bruge højre hånd lidt bedre (blodproppen sidder i venstre side, derfor er højre ikke helt på dupperne), og det var lidt tydeligere, om hun mente ja eller nej.

Men fuck, det er svært. Mit humør svinger mere end da jeg var i puberteten. Det ene øjeblik tænker jeg, at det hele nok skal gå, og en time efter kan jeg sidde og tude fordi jeg kommer til at tænke på alt det, der kan gå galt, når et gammelt, svageligt menneske er indlagt. I dag er det jo nærmest livsfarligt for gamle mennesker at blive indlagt.

Men jeg prøver at holde modet oppe, og det går okay med det, sådan da. Jeg skal op til hende igen på søndag, og det glæder jeg mig til. I morgen kommer Mia, Per og Mikkel og spiser frokost. Hjemmelavede tapas, ammenam. I morgen aften skal mig og Knirke til Nine Inch Nails i Vega. Jeg glæder mig til at drikke mig fuld og høre høj musik. Det er vist lige det, jeg trænger til nu.

Nå, men altså: god påske.