I virkeligheden...

... har jeg slet ikke ligget syg herhjemme. Det var bare for at dække over et lille ærinde, jeg havde i Paris...

Bedring

Det er mig en stor glæde at kunne meddele, at jeg er i helt utrolig meget bedre form nu. Således har jeg netop taget opvasken, sat en vask over, skiftet sengetøj, lavet en kande detox-te, og så vil jeg tage et bad og lave noget havregrød og gå i seng igen. Det er sgu rart :) Min stemme er også ved at være normal igen, og smerterne er nu ikke værre end som ved en almindelig forkølelse. Min hjerne er også ved at være i form igen. Det hele er faldet på plads indenfor det seneste døgn, og det er tydeligt at det hjalp at få hevet alt det klamme skidt ud af såret. Min krop har jo brugt al energi på at afstøde det, og nu hvor det er væk, er helingsprocessen gået virkelig stærkt.

Jeg skal stadig tage den med ro den næste uges tid, men med det menes der egentlig bare, at jeg ikke må træne eller anstrenge mig - og at jeg skal gå meeeeget langsomt op på 4. sal :)

Nu er det største problem egentlig, at jeg er begyndt at kede mig gudsjammerligt af at se dvd, og at pillerne giver mig kløende udslæt. Og forstoppelse. Ak.

Dagbog fra sygesengen

Lørdag, 01.32
Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet. Ved 22-tiden begyndte det at bløde fra såret i halsen, og da jeg efter en time stadig ikke selv havde kunnet stoppe det med knust is, ringede jeg derud og spurgte hvad jeg skulle gøre. De sagde, jeg skulle komme derud, så jeg ringede til Knirke, men hendes mobil var slukket. Og var det muligt at få en taxa? Næh ikke en skid. I affekt ringede jeg på Knirkes hjemmenummer, og hun var heldigvis hjemme, og så gik hun og Rolsted ned og prajede en taxa på gaden og kom og hentede mig, selv om de havde pimpet rødvin og hygget. Dét er venner af prima kvalitet! *kys*

Lægen var en lidt distræt, ung type, så det lykkede mig at tale ham fra at jeg skulle blive derude natten over OG jeg fik nogle nye, morfinbaserede piller, som jeg skal tage oveni dem, jeg allerede får nu. Så nu skulle det gerne lette lidt.

Jeg går meget sjældent i panik, men føj hvor var jeg bange lige den der halve time, hvor jeg hverken kunne få fat i Knirke eller en taxa. Nu glæder jeg mig til at sove. Siddende oprejst som Elefantmanden, wooo hooo!

Mandag, 13.05
Jeg blev indlagt i aftes, fordi såret i halsen ikke ville holde op med at bløde. Lægen sugede en masse klamt ud af halsen på mig - bandt andet et stykke tråd! - og hold kæft det lettede at få det ud. Og som det dog stank! Så fik jeg en masse piller, bla. morfin og så har jeg sovet næsten lige indtil kl. 12 hvor jeg fik at vide, at jeg måtte tage hjem fordi alt så fredeligt ud dernede. Puh. Sikke en omgang altså. Og nu er jeg tilbage på dag nul, dvs. is og yoghurt. Bvadr.

Av av av...

Jeg har det ad røvens til. Ikke nok med at min hals føles som om, der er blevet trukket 100 meter pigtråd gennem den, mine læber og min tunge er svulmet op til dobbelt tykkelse og er fulde af sår. Bvadr. De havde haft svært ved at operere mig fordi jeg dels var svær at bedøve og fordi jeg åbenbart har en meget lille mundhule og en meget smal hals. Så de har åbenbart måttet hive og flå for at få plads. Av.

Af samme grund anbefalede de mig at tage den med ro i 14 dage fordi der er meget større risiko for at det springer op og begynder at bløde. Helt ærligt! 14 dage. Det gider jeg fandme ikke. Godt at mit arbejde er så stille og roligt.

Jeg er allerede træt af is og yoghurt. Men om lidt kommer Knirke med mælk og risengryn til mig. Jeg må godt spise rigtig mad, hvis det bare er blødt og lunkent. Tænk at man kan glæde sig til lunken risengrød...

Nå. Men det går da fremad. Og nu vil jeg gå i bad og så vil jeg se noget mere Prison Break. Wentworth Miller, uhmmmm :)

Præ-operativt stressyndrom

Jeg skal have fjernet mine mandler i morgen, og jeg er faktisk ved at være ret nervøs over det. Det troede jeg ellers ikke, jeg ville blive - jeg mener, det er jo ikke ligefrem en dobbelt bypass-operation, jeg skal have lavet, vel? Men at dømme ud fra det arsenal af piller, jeg lige har hjembragt fra apoteket og instrukserne i de foldere, jeg har fået fra Riget, så kan jeg vist roligt belave mig på adskillige dages ophold i smertehelvede.

Jeg har Deadwood, Prison Break, Matador og adskillige film indenfor rækkevidde, så om ikke andet kan jeg da fylde mit morfinbelastede hoved med tv-serier, og det er jo dog osse noget.

Jeg fik overtalt apoteker-fyren til at give mig almindelige piller fremfor stikpiller. Fandme om jeg skal ligge og lide OG ovenikøbet proppe ting op i mit anus tre gange om dagen!

Min mor siger...

... at jeg skal skrive et nyt blog-indlæg, fordi det er så deprimerende, at jeg ikke har skrevet noget siden det sidste, ret så negative indlæg. Og man skal jo høre efter hvad ens mor siger, så nu vil jeg fortælle lidt om min fredag.

Klokken 15 fik jeg besøg af min nye veninde Pernille, som jeg har mødt på nettet. Ikke noget med noget med dating, blot en fælles forkærlighed for musik. Og øl. Og totalt skøre indfald. Og mænd med tatoveringer, men det er en helt anden historie. Vi skulle til releaseparty på Volbeats nye plade, og det begyndte allerede klokken 17, så vi mødtes hos mig og dullede og drak drinks og hørte høj musik. Skidehyggeligt.

Da vi kom ud til Apparatet var der kø hele vejen ned til Seven Eleven. Men heldigt for os, begyndte de med det samme at lukke folk ind, og så sneg vi os bare foran i køen og kom ind som nogle af de første. Og hey ho, let's go, klokken 19.30 tog jeg hjem, helt fuld og på rulleskøjter.

Så faldt jeg i søvn på min seng i alt mit tøj og vågnede igen klokken 2, hvor jeg pludselig huskede på, at jeg ikke havde fået aftensmad. Intet under at jeg gik i dørken. Nå, men jeg gik ned og købte en burger og en cola (me looooves Vesterbro long time!) og gik hjem og så Godfather. Så gik jeg i seng igen, og vågnede for en time siden, klokken 8 og var helt frisk.

Så jeg kan varmt anbefale eftermiddags-druk. Det har jeg ellers ikke praktiseret siden jeg gik på universitetet og gik i torsdagsbar. Dengang kunne jeg dog holde til langt opad fredag formiddag på en skål mysli og en cowboytoast, men det er jo efterhånden også 12 år siden, jeg gik der.

I aften skal jeg ind og se Nephew med den anden Pernille, som jeg ikke har set i umindelige tider. Det skal blive spas. Men jeg skal kun drikke vand og ikke ryge nogen former for noget som helst. Basta.

Hm. Gad vidst om det her indlæg har beroliget min mor overhovedet...

Røvhuls-hul

Jeg er ikke gået videre. Lortelort med lort på. Men altså. Det er ikke så slemt, som jeg havde troet, det ville være at få det afslag. Måske er det bare "fuck jer assholes"-overlevelsesmekanik, der taler, men mit liv, som det er nu, er jo fint. Det ku' bare ha' været sjovt. Men der er jo andre veje at gå, hvis jeg virkelig mener det. Og det må jeg jo finde ud af, om jeg gør.

Life's a bitch. Woof! :)

Jeg bli'r fucking sindssyg!

Har tjekket postkassen to gange i dag. Intet brev fra Filmskolen. Jeg bliver seriøst skør i knolden af det her! Onsdag var jeg nødt til at drikke mig stiv for at få nerverne i ro, og da jeg først kom hjem ved 7 tiden, gik det meste af i går med at sove og lave ingenting. Ligesom i dag, hvor jeg bare går rundt som en løve i et bur. Eller som en lille hund, der jagter sin egen hale.

Hele tiden føles det, som om, jeg er lige ved at græde, men der sker ikke noget. Og jeg plejer sgu ellers ikke gå af vejen for en god tudetur, hvis det er det, der skal til.

Jeg burde arbejde. Burde rydde op. Burde gå ned og købe en ny topmadras. Burde spise noget. Burde bare SÅ meget få et brev i dag om at jeg er gået videre.

Fuck hvor bliver jeg ked af det, hvis jeg ikke går videre...

Streeeeeeess!

Jeg sov over mig. Selvfølgelig gjorde jeg det...

Havde glemt at tage mobilen med ind i soveværelset, så den lå og vækkede lystigt inde i kontoret, mens jeg boblede videre. Vågnede 8.35. Skulle være der klokken 9. FUUUUUUUUUUUUCK! Ringede til studielederen og sagde min cykel var stjålet. Fandme for pinligt at sige, jeg havde sovet for længe. Ræsede i tøj, makeup og og lavede nogenlunde frits med noget hårlak, og så ellers ned i en taxa.

Jeg var der 9.15, og de var vildt søde. Det var heldigvis ikke Rukov og Golfbolden, men... nogen andre. Den ene er lærer derude, den anden fra DR drama og den sidste fra Nimbus film. Aner ikke hvad de hedder, men de var flinke og det gik skidegodt. De kunne godt lide mig, og jeg synes selv, jeg fik svaret fornuftigt, især til de punkter, hvor jeg godt vidste at mine ting haltede.

Men åh for fanden, hvor er jeg oppe at køre nu. Helt vildt. Men nu er det ovre. Og i aften skal jeg ud og drikke øl. Det ender SÅ meget i et optog.

Puha. Jeg har en hvilepuls på 7 milliarder. Mindst.

Viise Ord

Indtil man virkelig føler, at man går ind for noget, er der tøven, mulighed for at trække sig tilbage, og altid en mangel på effektivitet hvad angår alle slags initiativer og skabende handlinger.
Men i det øjeblik hvor man virkelig går ind for noget, kommer forsynet en til hjælp. En rækker begivenheder springer ud af beslutningen.
Ligegyldigt hvad du gerne vil, eller drømmer om at du kan, så gå i gang. Modet er genialt – der er kraft og magt i det.

Goethe

AMEN! siger jeg bare. Kast dig ud i det. Det værste der kan ske er at du lander på røven og dine bukser revner. Det er det, jeg altid har sagt. Bare ikke lige så flot som good ol' Johan Wolfgang.

Rapport fra prøverne på Filmskolen

Første prøvedag (torsdag)
Det gik godt i dag. Bedre end jeg havde forventet. Jeg kan sagtens mærke, at jeg er vant til at skrive meget, og jeg synes selv, jeg fik afleveret nogle gode ting. Første opgave gik ud på at skrive en synops på en side ud fra nogle kriterier, de havde stillet op. Det havde man så tre timer til, og næste opgave var så at skrive 6 siders manus ud fra synopsen, hvilket man også havde tre timer til. Så der var absolut ingen stress dér. Jeg valgte at skrive slutscenerne, hvor min hovedperson bliver skudt. Jeg elsker at slå mine hovedpersoner ihjel. Især når de er nogen latterlige kællinger, som hende her :)

Jeg er spændt på i morgen. Og træt. Godnat.


Anden prøvedag (i dag)
Okay, jeg er i dag officielt kvæstet. Øj! hvor var de lede ved os i dag, synes jeg.

Første opgave var at skrive en begravelses-monolog om den person, vi slog ihjel i går i synopsen. Den skulle indeholde to historier, som får gæsterne til hhv. at grine og til at græde. Det havde vi to timer til, og det gik fint nok, selv om hende, jeg havde ladet skyde, var en røvkælling af rang

Så skulle vi se den første del af "Full Metal Jacket" og svare på 50 hardcore spørgsmål om filmen, som skulle ses som en novellefilm, og ikke første del af en spillefilm. Dem havde vi en time til at besvare, og det var sindssygt hårdt, synes jeg. Det var sådan noget med "hvor mange scener er der", "hvad er protagonistens vilje", "hvad er midten", "hvad er det bedste billede", "hvad er den vigtigste relation og hvorfor", "hvis du skulle skrive en karakter grundlæggende om, hvem skulle det være og hvorfor" osv. osv. Men jeg synes egentlig, det gik okay. Jeg var i hvert fald ikke døden nær som nogle af de andre.

Til sidst fik vi to timer til at lave to oplæg til tv-serier. En spændingsserie der foregår i en by, vi kender og elsker, og en komedieserie om et sted, vi har hadet at arbejde. Uh, det var sjovt :)

Onsdag morgen klokken 9 skal jeg så til samtale hos Mogens Rukov og to andre mænd, som jeg ikke kender (den ene er vist chef for DR drama - er det stadig Ingolf Gabold??) og jeg skal så medbringe dennehersens rekvisit, som jeg skal fortælle en 5 minutters historie ud fra. Historien skal være sand og fortælle noget om os som personer, og det gør jo det hele en anelse lettere. Tror jeg nok.

Og nu: sofa, tæppe, stearinlys, te og måske en lille film. Lige nu gad jeg faktisk godt se resten af "Full Metal Jacket"...