28 februar, 2009

Jeg elsker, elsker, elsker...

... denneher reklame!

26 februar, 2009

Åh pyha...

Den trak sgu tænder ud, den omgang. Og hvor har jeg været sølle og ynkværdig. Det er godt, jeg bor lige mellem Mickeys Funeral Service og Owens Funeral Home! Men nu er det værste ovre, og feberen er officielt okay her til aften. Den har ellers gerne villet være for høj, men det lader til, den er faldet helt til ro nu.

Jeg har været udenfor i dag, i Fairway og købe ind - de har en øko-afdeling, der får Egefeld til at ligne en svagbørnskoloni, og endda til rimelige priser! - og på posthuset og sådan. Det var dejligt at komme ud, må jeg indrømme. Jeg lavede dejlig indisk kylling i skarp sovs med brune ris og blomkål og grønne bønner, selv om Carmen var forbi med hjemmelavet black bean soup tidligere. Jeg tror, jeg stiller den i fryseren - jeg synes ikke, jeg magter mere suppe lige nu.

Jeg gik ned til den Fairway, der ligger på Broadway, men den her i Harlem er meget bedre, fandt jeg ud af. Selv om den er så stor, at jeg for vild i deres kølerum første gang jeg var der. Jeps, kølerum. Det der med at opbevare kød, ost, fisk etc. i kølemontrer, nej nej, de har simpelthen et RUM på størrelse med Føtex kun med kølevarer. Der er så også kølevarer i montrer ude i selve supermarkedet - jeg har endnu ikke gennemskuet hvad forskellen er. Men det er crazy, siger jeg, CRAZY!

Og det mest crazy er, at man bare kan få alt muligt, bare sådan lige der i supermarkedet. Ting som man i Danmark skal i fire forskellige dyre helsekostbutikker for at finde. Kefir fx. Jeg har kun set Kefir ét sted i København, og det er i Egefeld, og der koster en lille bøtte over 25 kroner. I Fairway har de fire forskellige mærker af drikke-kefir, nogle med frugt osv. Til 4 dollars pr liter. Jeg åbner sgu en Fairway, når jeg kommer hjem!

Nå, det er virkelig småt med nyhederne, kan I nok høre, siden jeg skriver så meget om min seneste tur i et supermarked. Men der kommer forhåbentlig mere spas at skrive om, når jeg genoptager min karriere som medlem af de levendes land.

Forresten, så har jeg lige købt sådan en t-shirt her til Knirkes hund, så nu vil jeg også have en Obama-trøje...

23 februar, 2009

Så har man også prøvet det...

... at være ved lægen i New York. Sikke et gedemarked altså... Ham Obama får sgu travlt, hvis han skal have fikset hele det sundhedsvæsen. Good luck to you, Mister President, siger jeg bare.

Men jeg må jo hellere starte med begyndelsen. Jeg kunne godt mærke allerede fredag, inden jeg skulle afsted til koncert, at jeg ikke var på toppen, men jeg skulle jo afsted. Hele koncerten sad jeg og småfrøs, og da jeg vågnede næste morgen, kunne jeg mærke, den var gal. Feber, ondt i brystet og hovedpine, og siden da er det bare blevet værre og værre. I dag besluttede jeg mig så for at tage til lægen, og det viser sig så, at jeg har halsbetændelse. Eller et eller andet i den stil. Det fik jeg faktisk aldrig rigtig svar på, men jeg fik en recept på en 10 dages penicillinkur og besked på at komme tilbage, hvis jeg ikke havde fået det bedre indenfor 2-3 dage.

Hvis jeg nogensinde har undret mig over, hvorfor man kan få så meget forskellig håndkøbsmedicin herovre, så ved jeg hvorfor nu. Fordi det er et sandt helvede at komme til en læge. Og så var jeg endda heldig at komme til hurtigt. Kun halvanden time ventede jeg. Hurra for dyr rejsesygeforsikring hos Tryg!

Mens jeg sad der i venteværelset med feber og prøvede at udfylde de milliarder af skemaer, de havde givet mig, var jeg lige ved at opgive ævred og tage tilbage til Danmark. Det er nu engang bedst at være syg, når der er nogen til at hjælpe en. Men da jeg kom hjem, var Carmen her, og havde lavet suppe til mig, og hun sagde "Tag noget på fødderne, og drik noget varm te og gå i seng", og så fik jeg det straks meget bedre. Sjovt så lidt, der skal til engang i mellem. Det burde man tænke noget mere over.

Nu har jeg tudet til "Kramer vs. Kramer" og drukket varm te med honning, og taget min anden penicillinpille, så nu vil jeg gå i seng for alvor. Og glæde mig over, at jeg bor i et land, hvor det ikke koster 1100 kr. for at gå til lægen.

20 februar, 2009

Ja ja, jeg skal nok...

... skrive noget. Jeg ved godt, det er hundrede år siden, jeg har skrevet noget. Eller sådan noget i den stil. Men jeg har haft travlt. Med at skrive og med at have besøg af Bille og Jacob. Det sidste har været klart det sjoveste, for vi har både været i genbrugsbutikker i Brooklyn og på quilt-udstilling og på MoMa. Og i Bloomingdales, men det tæller ikke, for jeg købte ikke noget. Jo vent, jeg købte en ny mascara. Og en foundation. Men det er jo næsten det samme som ingenting.

Det er så småt ved at gå op for mig, at jeg ikke er på ferie, og alting virker ikke nyt og underligt længere, og jeg er så småt ved at vænne mig til, at jeg kan se spidsen af Empire State Building, når jeg skal ud og handle.

Jeg har det godt! Og jeg er glad for at bo i Harlem. Man er selvfølgelig lidt bleg heroppe, da der stadig er langt flest sorte, men det volder mig ikke de store problemer, og jeg synes generelt folk er søde. Især hvis man smiler først. Det er i hvert fald det helt rigtige sted at være lige nu, føler jeg, med alt hvad der sker politisk osv. Folk her virker som om, de er vant til at passe på hinanden i hårde tider, og med Obama er der kommet en helt ny form for håb, og en tro på at det gode nok skal sejre. Så jeg synes, jeg har det rigtig dejligt her, trods mit hvide skind.

Her til aften var jeg til koncert med Antony and the Johnsons. Fantastisk!!! Alle der skal ind og se ham i København, kan bare godt begynde at glæde sig!

Jeg er træt. Jeg sov ikke særlig godt i nat, da fyret spassede ud nede i kælderen og insisterede på at lave sauna i min lejlighed, og samtidig lyde som 40 lokomotiver. Klokken 3 overvandt jeg min angst for gyserfilm-nedgangen til kælderen og gik derned og slog det fra. Eller, det vil sige, jeg spænede derned og spænede op igen, og da jeg kom i seng, var jeg så adrenalin-rushed, at jeg var nødt til at drikke et glas mælk og se et halvt afsnit af Sex & the City for at falde til ro igen. Fjollet altså. I morgen kommer der en og ordner det. Han var her også for 14 dage siden, så ham og jeg når nok at blive fine venner undervejs.

Inden jeg kaster mig på puden, får I lige en lille sang med Antony, optaget af svensk tv. Det var mens han stadig bare var en lillebitte stjerne. Jeg så ham på Loppen på samme turné, og mindre end et år efter spillede han igen på Vega. Og nu spiller han i Falkoner salen. Og to aftener i træk i Town Hall i New York. Flot, flot, flot! Det gode er, at han ikke har mistet noget af det særlige, der er ved ham. Stemmen er selvfølgelig fantastisk, men han er også stadig... quirky. Her til aften forærede han fx en fra publikum en flise fra sit køkken, pakket ind i en t-shirt fra hans første skuespil fra 1989, og en fransk bog, han havde klistret en sommerfuglevinge ind i. Og så hans tøj. Han er trans, men insisterer på at klæde sig som en midaldrende bibliotekar ved navn Bente. I fløjsbukser og træsko og hele molevitten. Han er sød. Og fin.

Nyd ham og hans flotte stemme, og hav det nu lisså dejligt!

13 februar, 2009

Forresten...


Ikke for noget. Bare fordi...

Åh nej...

Jeg har opdaget Netflix.com. Det er en side, hvor man kan se leje alle de film, man vil for ca 50 kr. om måneden. De bliver sendt med posten, og når man har set den, smider man dvd'en i postkassen, og så sender de den næste på listen med det samme. Man kan have dem lige så længe, man vil, så der er ingen Blockbuster-bøder eller noget. Men det bedste er, at der er en hel masse film på siden, som man kan se nu og her på sin computer. Gratis! Jeg har lige set The Visitor, som var vildt god, og som jeg altid gerne har villet se. Om lidt vil jeg se Deliverance, som jeg godt nok har set masser af gange før, men som altid er et gensyn værd. Squeal like a pig, boy! Eller også skal jeg se Dog Day Afternoon med Al Pacino? Eller Man on Wire? Hm. Måske skulle jeg starte med at ræse hen efter noget is først. Det her kunne vist godt gå hen og blive en lang nat.

Udover det er der ikke sket en skid siden sidst. Vejret har været rædsomt med stormvejr og det hele og, så jeg har bare siddet inde og arbejdet. Jeg var kun lige udenfor på trappen i morges og hente avisen. Jep, jeg er begyndt at abonnere på New York Times. Som jeg skrev til min ven Thomas i dag, så er mit liv stadig totalt surrealistisk. Men måske det bliver hverdag en dag?

Nå. Cherry Garcia here I come!

11 februar, 2009

Morrissey, Morrissey, Morrissey!!!


Enhver der kender mig og min musiksmag ved, at jeg ELSKER Morrissey, og ikke mindst at gå til koncert med ham. Han udgiver en ny plade her snart, og spiller selvfølgelig også i New York. Men kan man få billetter? Nej man kan da ej. Men så er det godt, man kan få billetter til koncerten i Philadelphia den 22. marts. Eller... Man kan købe dem for 75 dollars stykket. Og det har jeg gjort!

Så søndag den 22. marts tager jeg toget til Philadelphia for at se Morrissey om aftenen, og for at spise en Philly Cheese steak sandwich ikke mindst. Jeg har booket værelse på et Bed & Breakfast (jeg får værelset med vægmaleriet, ha ha!!!) i nærheden af koncerten, for det sidste tog hjem til New York går kl. 00.15, og det er jo ikke sikkert, han er færdig med at spille der. Så er jeg også fri for at rende rundt i Philadelphia midt om natten efter en taxa...

Det glæder jeg mig rigtig meget til!

I dag var jeg nede og træne for første gang i mit nye fitnesscenter. Og jeg har således mødt verdens ondeste mand. Ok næsten... Han hedder Eric og arbejder som træner i New York Sports Clubs på 5th Avenue, og det er hans skyld at jeg ikke kan løfte mine arme op over hovedet uden at det gør skideondt. Jeg så godt hans luskede smil, da jeg satte kryds i nej ud for feltet "Do you have any injuries or medical conditions", men nu havde jeg jo betalt for mit medlemskab, og det ville også se så dumt ud at begynde at rende væk. Så jeg led og svedte og prøvede ikke at lade mig mærke med noget. "You're not at all like a girl!" udbrød han overrasket flere gange. Amerikanske piger har åbenbart meget svært ved at stå med en elastik om foden og strække armene op over hovedet, eller lave benpres uden at overstrække knæene... Jeg mente ikke, det kunne være så svært, men til det svarede han bare tørt "Oh, you'd be surprised". Ak ja.

Der er jo mange af de der NYSC klubber. Der er en anden her i nærheden, som har dampbad. Uh la la. Det skal blive godt! I morgen aften skal jeg til yoga. Jeg havde ellers en prøvetime hos Bikram Yoga forleden, som dog slet ikke var mig. Altså som i OVERHOVEDET ikke mig. Det kaldes også Hot Yoga, fordi der er 40 grader (no shit!) i salen, og så tonser man ellers løs. Som om, det ikke var varmt nok at lave yoga i forvejen. De er sgu skøre i hovedet! Så nej. Det var ikke mig, uanset hvor hipt det så ellers er lige nu.

Har jeg husket at prale med vejret? Der har været 18 grader i dag, og solskin. Så jeg har haft sengetøj ude og tørre på snoren, og så sad jeg lidt i solen med min kaffe og snakkede med mit egern. Jeg må finde et navn til den. Egern DD måske? Eller Egon. Eller Joey, efter Joey Ramone. Måske.

10 februar, 2009

Simba



I dag blev min moster og onkels hund aflivet. Min mor fortalte det i telefonen, mens jeg gik en tur nede i Central Park, og så gik jeg ellers der og tudede. Det er så sørgeligt. Men sådan er det, når man er en gammel hund, der ikke kan mere. Så må man op i hundehimlen og slappe af og spise leverpostej og tisse på lygtepæle og snuse til hundenumser. Nåh, lille Simba altså. Han var noget helt særligt. Jeg ved godt at alle siger sådan om lige netop deres hundesnude, men ham her VAR altså... Ja.

Sov godt, lille skat.

09 februar, 2009

Reklame

Jeg har lige opdaget at min yngste søster også blogger. Og det gør hun godt. Læs selv her.

Obama på alle kanaler


Obama har lige holdt sin første pressekonference, og det var selvfølgelig på alle kanaler. Han er så mega sej og klog, og han siger ikke alt det sædvanlige bavl, politikere ellers siger. Flere gange sagde han ligeud, at det ville han gerne vente med at svare på, til han var i stand til at give et bedre svar. Det er da nye toner. Og forfriskende. Men 98 procent af gangene svarede han bare pissefedt. Ih. Yes we can. Sgu!

Udover det er der ikke sket en skid i dag. Jeg har bare arbejdet og arbejdet. Og så har jeg fået et egern! Altså, den bor ude i haven, ikke? Den er mega sød og vildt nysgerrig. Jeg har heldigvis lige købt en stor pose mandler, som den fik nogen af, og da den var færdig, satte den sig på solbænken og kiggede ind af vinduet. Nåååh :)

Nu vil jeg se noget Sex and the City. Sgu.

08 februar, 2009

En helt vildt dejlig søndag :)

Jeg vågnede tidligt, og da jeg sad med min morgenkaffe, konstaterede jeg, at jeg var nødt til at købe noget andet kaffe, end det der stod her, da jeg kom. Hele ugen har jeg drukket pissedårlig kaffe hver morgen og tænkt "puha, denne her kaffe er godtnok dårlig..." Så jeg gik ned til Zabar's og købte et pund MEGA god nyristet, nymalet kaffe til 40 kroner, og Sunday Times.

Så gik jeg ind og så The Wrestler med Mickey Rourke. Vær søde allesammen og gå ind og se den film!!! Uh, den er god. Og hvis han ikke vinder en Oscar, er der ingen retfærdighed til her i verden. Så er det fandme sagt. Jeg havde en klump i halsen hele filmen, og selv om jeg indrømmer, at jeg er en tudefrans, så er den altså virkelig rørende. Og med en masse paralleller til Mickey Rourkes eget liv. Usj, den var god altså.

Der er så mange gode film lige nu, på grund af ham der Oscar. Jeg VIL se Benjamin Button, Milk, Revolutionary Road, Slumdog Millionaire og Coraline. Men så er det godt, jeg har så mange aftener og der er så mange biografer her i byen. Store, fine, popcornlugtende biografer med underligt slik. Men med gode sæder og megameget benplads, og hvor folk rent faktisk holder kæft under filmen. Herligt.

Biografen jeg var i i dag, ligger i Chelsea, New Yorks homokvarter nr. 1. Hvorfor har jeg aldrig været der før? Vejret har været skidegodt i dag, med høj sol og 14 grader, så der vrimlede med veltrimmede mænd i shorts og tanktops. Jeg er da ligeglad med, om de er gay as pink suede - fine er de dælme at se på.

I det hele taget bruger jeg oceaner af tid på at se på folk. Jeg købte en sandwich hos Zabar's, som jeg sad og spiste i solen lige midt på Broadway, hvor der vrimler med folk. På under et kvarter så jeg: en gammel mand, der gik tur med sin lige så gamle, fede kat i en snor, en gammel inder med hvidt fuldskæg og hvid turban i komplet Harlem Globetrotters outfit, der rendte og spillede med en basketball, og en kineser der gik og spiste mayonnaise ud af et glas med en ske...

Nå. Jeg har unfinished business med avisen og mine cupcakes fra i går, og så en lille glad kop kaffe til. Ammenam :)

07 februar, 2009

At vandre efter cupcakes

Det har jeg gjort i dag. Hele vejen fra 121. gade til Bleecker Street, hvor Magnolia Bakery ligger. Her skulle jeg så stå i kø en halv time for overhovedet at komme ind i butikken, og da jeg kom hjem (med subwayen!!!) var jeg alt for træt til at spise dem. Typisk. Men de står i køleskabet og venter på, jeg bliver lækkersulten i morgen, og får trang til at bombe mit tarmsystem tilbage til stenalderen. Jeg tror, de putter narko i dem...

I morgen tror jeg, jeg vil i biffen. Der går så mange gode film, men jeg mangler nu lidt min biografmakker!

Udover det er der ikke sket så meget i dag. Jeg har bare gået ned langs Lexington Avenue, som er klart den fedeste på Upper East Side - hvis man ikke behøver have parken på den ene side.

Der er lidt billeder på Flickr, hvis nogen skulle have lyst til at kigge :)

06 februar, 2009

Danish hygge

Jeg har haft det meget bedre i dag, thank you very much. Jeg har sovet det meste af dagen, men her til eftermiddag besluttede jeg mig for at tage på en lille udflugt. Til IKEA. Som ligger i Red Hook, Brooklyn. Det er sådan et sted, man ser i gangsterfilm, hvor de tager ud og skyder folk og dumper dem i floden. No shit. Og så i mørke. Tror I lige, jeg gik med rank ryg og faste skridt, da jeg var kommet af subwayen? Jo tak.

Det var så fjollet, for der går gratis shuttlebusser frem og tilbage fra subwayen, fandt jeg ud af, da jeg endelig nåede frem. Men ok, så fik jeg da også set Red Hook by night, og undersiden af motorvejsbroen ved Gowanus Expressway.

Og jeg fik købt stearinlys!!! For 38 dollars stearinlys, yessir! Og 4 små potteplanter i hvide potter. Som René tørt konstaterede, da jeg fortalte ham, at man ikke kan købe stearinlys nogen steder herovre: "De KAN bare ikke lide hygge!". Jeg ved ikke, om det er det, eller hvad det er, men det er i al fald fuldkommen umuligt at opdrive et ærligt, uparfumeret bloklys i almindelige butikker herovre. Og hvis man finder dem, koster de 10 dollars stykket. Næh nej, lad mig få et Fenomen bloklys til 1,99 i stedet, og mange af dem! Så nu er her hyggeligt :)

Jeg kan i øvrigt berette, at IKEA ser ens ud uanset hvor i verden, man er. Den i Brooklyn ligner i al fald til forveksling både den i Gentofte, Taastrup, Århus og Malmö. Og man kan få köttbullar i cafeteriet. Det fik jeg godt nok ikke, for det er bare ikke det samme uden Beate eller Knirke. Lidt hjemve har jeg altså...

Apropos hjemve, så blev jeg i dag gjort opmærksom på hjemmesiden www.hjemve.dk hvor man kan købe øllebrødspulver, fastelavnstønder, carbamidcreme, bearnaisesovs og jeg ved ikke hvad fra Danmark. Det er meget godt at vide, hvis jeg pludselig skulle få trang. Ellers er der jo altid köttbullarne i IKEA...

05 februar, 2009

Hurra for amerikansk håndkøbsmedicin!

Jeg vågnede i morges kl. 5 og der var ingen tvivl: influeeeeeenza. Øv. Det var ellers en god dag i går. Jeg spiste morgenmad med min moster og onkel, og fik sendt dem godt afsted til lufthavnen, og så gik jeg ellers en megalang tur. 85 blocks - det er fandemer langt! Jeg gik hele vejen ned langs Central Park, og ved 60. gade gik jeg ud til Queensboro Bridge, som er for vild at se på. Det ligner noget, en eller anden 8-årig har bygget i sin fars garage af gamle brædder og søm. Den er så fin :) Bagefter gik jeg ned til New York Public Library ved 42. gade, og da jeg kom hjem var jeg både træt, sulten og gennemkold. I dag har der været -10 grader, og det var der sikkert også i går. Men fint, fint solskin, man bliver helt glad af.

Jeg ved ikke, om det var de mange timer i det kolde vejr, om jeg er blevet smittet, eller det er post-rejse-stress, men influenza har jeg i al fald fået. Det er lidt træls at være så langt væk fra dem, der kan pylre om en, når man er syg, men det gode er, at der er så meget godt skod-tv, at fyret har virket hele dagen, og at man kan købe alverdens remedier i håndkøb herovre. Så nu har jeg både Alka-Seltzer Plus og NyQuil. Især de sidste er gode. Man tager bare to og så går man ud som et lys. Hurra :)

Og hurra for at de sender 3 afsnit af Seinfeld og 3 afsnit af Friends bagefter. Og add mig så på Skype for fanden!!! (missandreabak)

02 februar, 2009

Dazed and confused

Så er anden landet, ja. Det var en god tur, bortset fra at jeg nær var kommet for sent til flyet, fordi jeg VILLE sige farvel til min søster, som sad fast i en dum metro, der ikke kørte. Dumme metro! Men jeg kom halsende efter det andet "last call for passenger Andrea Bak flying Scandinavial Airlines to Newark", og fik onde øjne fra alle i kabinen. Men jeg var da bare ligeglad, æv bæv. Eller... Jeg lod i hvert fald som om.

Jeg var helt smadret, da jeg ankom, men det lykkedes mig at holde mig vågen til kl. 21 (altså kl. 3 dansk tid) takket være Superbowl finalen - især reklamerne var værd at holde sig vågne for, sjovt nok. Men ok, når firmaerne betaler 3 millioner dollars pr. minut, er det også meget smart, at det er noget folk gider se. Især denneher var skæg. (Hm... Efter at have genset den, går det op for mig, at jeg virkelig VAR meget træt i går...)

Min land-lady, Carmen, havde været så sød at stille hjemmelavet suppe, muffins og andet godt frem til mig, og fylde lidt i køleskabet, så jeg kunne koncentrere mig om at pakke ud og slappe af. Hun er totalt sød. Lille, glad negerdame, som er gift med en tysk mand, som jeg mødte her til aften, da jeg spiste middag hos dem, sammen med nogle af deres venner. Det var lidt ligesom at være med i en Woody Allen-film, men på en god måde. Jeg var helt bange for at sige noget, men det er nok kun her i begyndelsen. Hvis jeg kender mig selv ret, sidder jeg og kloger den om en uge. Hæ hæ.

Der var den sjoveste mand, som er professor i litteratur, og han kom hen til mig, helt seriøs, da han hørte, jeg var fra Danmark, og jeg tænkte straks "Åh nej, han vil tale om Muhammed-tegninger eller Kierkegaard", men så sagde han, at han lige havde opdaget Laid Back, og om jeg vidste noget om dem (!) Jeg skulle sådan passe på ikke at grine af den rare mand, men så snakkede vi lidt om det og Lars von Trier, og om hvordan europæere typisk ser på amerikanere. Det var en ret god aften, synes jeg.

Min lejlighed er rigtig fin, og meget New York-agtig. Vandet smager af klor og er lidt gråligt, gulvet ryster lidt, når subwayen kører forbi, og fyret lever sit eget liv, så der hhv. er artisk og tropisk klima, og min mobil har kun signal i køkkenet og badeværelset. Men her er fiiiiint. Jeg skal nok blive rigtig glad for det, når jeg er faldet mere på plads og ikke savner René så meget mere. If ever...

I dag mødtes jeg med min moster og onkel nede på deres hotel på Central Park South - vi var ude og spise frokost, og så ville de i Bloomingdales, men det orkede jeg ikke, så jeg tog hjem og gik en lang tur i mit nye hood. Her er sgu fedt altså. Jeg glæder mig til at lære det hele bedre at kende, og få en masse insider-tips fra Carmen og hendes familie.

I morgen skal vi også ses, for de tager hjem til Danmark igen onsdag. Jeg vil prøve at lokke dem herop - de skal da se mit fine palads :)

I mellemtiden vil jeg sove sove sove, men inden da vil jeg lytte til Thomas Dybdahls fantastiske sang om New York. Jeg tror, jeg ved hvordan han har det.

One Day You'll Dance For Me New York City
Dazed and confused
but most of all battered and bruised
I came with a dream
shared by more than a few it seems

Fall asleep now, New York City
I need to rest my eyes
someday I'll rise, New York City
one day you'll dance for me

Fall back
it's been a long day but we're still on track
embrace the fierce reality
or wither away in sentimentality

Fall asleep now, New York City
I need to rest my eyes
someday I'll rise, New York City
one day you'll dance for me



Godnat og sov godt allesammen!